Henrik og Pernille
Henrik og Pernille, klassisk komedie af Ludvig Holberg

Den 14.-15.-16. marts 2012 kl. 19.30.


Holberg er stadig holdbar - for kærlighed, og griskhed går aldrig af mode! Henrik og Pernille er Holbergs strammeste og klarest komponerede komedie. Historien om de to tjenestefolk, der hver især får den idé at give sig ud for deres herskab, har moret siden 1724. For til stadighed udgiver vi os for det, vi ikke er, og til stadighed er det morsomt, når ballonen revner.

Handlingen er morsom, forviklingerne og intrigerne mange og forvirringen til tider total i denne komedie, hvor Holberg med sit livfulde sprog og sikre dramatiske greb leger en svimlende leg med illusion på illusion, bedrag og dobbelt bedrag. Hvem er hvem, og hvem snører hvem, og hvad sker der, når to drevne intrigemagere vikler sig ind i hinandens net?
Trine Appel og Paw Henriksen er de (lidt for) kreative tjenestefolk overfor Josephine Nørrings og Troels Mallings bedragne herskaber. 

Adresse:
Svendborg Teater
Teatergade 1
5700 Svendborg


Arr.: Svendborg Teaterforening

Se mere:  www.svendborgteater.dk